by

Lækre møbler uden besvær

Jeg har længe været på udkig efter nye møbler. Især til stuen, som efterhånden trænger gevaldigt til det. Gerne noget, der er elegant og enkelt, men indbygget opbevaring vil ikke være at foragte heller. Det er svært at finde noget, der opfylder alle disse kriterier; noget, jeg synes, er pænt, og noget, som jeg er i stand til at betale mig fra. Jeg er ikke den eneste, der har det sådan, tænker jeg.

Hjem kære hjem

Nej, jeg er ikke den eneste. Jeg har som så mange andre fundet nicehome.dk, som formår at give mig alt det, jeg gerne vil have, til priser, hvor jeg kan være med. Moderne og enkelt design, der falder i min stil, masser af gode tilbud og lagersalg oven i hatten. Det eneste er, at jeg gerne vil have det ekstra til mit hjem, der gør, at det ikke er som alle andres.

Jeg vil gerne have noget, der giver mit hjem lidt kant. Igen gerne med møbler med opbevaring, så der altid er et sted at gøre af det, der ikke lige bliver brugt, eller som generelt bare skæmmer. Det er her, jeg kaster mig ud i blogs, for der er rigtig mange, der fortæller om, hvordan du kan indrette dig, så dit hjem bliver unikt og dit eget.

Stuen skal være en hule

Jeg vil gerne have, at min stue skal være en hule. Sofaen skal være stor og blød, og den skal være fyldt med tæpper og puder, så jeg kan putte og hygge mig med familien og se film eller bare ligge og dase, mens jeg læser bøger eller blade. Faktisk skal den minde mig om weekender og ferier, fra da jeg var barn, for sådan var det hjemme hos mine forældre.

Når der så kommer gæster, så kan mængden af puder og tæpper blive for meget, hvis alle skal kunne sidde rundt om sofabordet, så derfor er det smart med den opbevaring, så nogle af dem kan pakkes væk. Samtidig kan jeg hygge mig med at bestemme, hvilke tæpper og puder der lige den dag skal have en æresplads.

Det vigtigste er nemlig, at en sofa er et møbel, der kan rumme begge dele, og som kan bruges til det hele, alt efter hvad situationen er lige her og nu. Den må gerne være pæn også, for tæpper og puder er til komfort, ikke til at skjule den med, for igen, der skrues ned for mængden, når der er gæster.

Det var så historien om min drømmesofa.