by

Find ud af, hvordan du kan være med til at bevare regnskoven i Nicaragua

Regnskoven i Nicaragua står over for en række udfordringer. Det er ikke mindst på grund af den Nicaraguakanal, der er plan om. Nicaraguakanalen skal være en konkurrent til Panamakanalen og skal således graves hele vejen igennem Nicaragua, hvilket vil have store konsekvenser for naturen i landet. Foreningen Verdens Skove har derfor valgt at have fokus på, hvordan vi danskere kan være med til at hjælpe med at frede skoven i Nicaragua. Hvis du er interesseret, kan du læse meget på bloggen hjælp-regnskoven.dk. 

Udover at stå overfor udfordringen med Nicaraguakanalen bliver dele af regnskoven i landet også dagligt fældet, fordi der skal være mere plads til landbrug og plantager, og fordi træet i regnskoven er eftertragtet som byggematerialer. Man har regnet ud, at 15 % af menneskehendes samlede CO2-udledning kommer fra de maskiner, der er med til at fælde regnskoven.

Det kan lyde som en helt uoverkommelig opgave, men som med alle opgaver af den type, er man nødt til at starte et sted. Verdenssskove har valgt at prøve at tage kampen op, og det har de brug for økonomisk støtte til. Det er primært det, som bloggen hjælp-regnskoven.dk handler om. 

Du kan støtte ved, at du bliver medlem lige som i mange andre organisationer. Så betaler du et fast beløb hver måned, der skal hjælpe Verdens Skove med at realisere deres projekter. De har dog også fået trykt en række plakater, som de kalder regnskovscertifikater. Det er danske tegnere og illustratorer, der har lavet dem, og de er derfor meget fine og bestemt værd at hænge på sin væg. 

Certifikaterne koster fra 50 kroner og opefter. Hvis du køber et certifikat til 50 kroner, får du det digitalt og må altså selv printe det ud. Hvis du køber et certifikat for mere end 150 kroner, får du et trykt certifikat. Nogle certifikater er lavet som plakater, og de koster derfor mere. Der vil du typisk skulle betale fra 200 kroner og opefter. Du vælger dog selv, hvor meget du vil give for et certifikat. Det er klart, at jo flere penge du giver for det, jo mere regnskov kan du være med til at redde.

Det bliver skrevet på certifikatet, hvor meget regnskov du har været med til at redde. Det er derfor ikke bare penge ud af vinduet. Hvis du giver 214 kroner, kan du være med til at redde 500 kvadratmeter regnskov. Hvis du giver 450, kan du være med til at redde 1053 kvadratmeter regnskov. Det er altså helt op til dig, hvor mange penge du vil give, og hvor meget regnskov du vil redde.